Advarselstavler er trekantede og hvide med sort piktogram og rød kant.
De opsættes for at gøre opmærksom på sikkerhedsrisici, der er svære for trafikanten at forudse, eller hvor risikoen er større end forventeligt. Alle vores advarselstavler bliver lavet af reflekterende materiale (Reflekstype 3) som sikre at advarselstavler er synlige på lang afstand.
Hvad bruges advarselstavler til?
Advarselstavlerne advarer eksempelvis om løse sten, nedkørsler og stigninger, havnekajer og jernbaneoverskæringer.
Desuden findes der en advarselstavle med piktogram af udråbstegn. Den bruges til at supplere de andre skilte eller i situationer, hvor en sikkerhedsrisiko ikke symboliseres af en færdselstavle i forvejen.